SOR Hundeskole
af tidl. hundeejer Louise Sukkot, januar 2009
Noller var i første omgang ejet af min veninde. Han var lige blevet et år, og selv om han var blevet kastreret et par måneder forinden, prøvede han ihærdigt at overtage styringen i det lille hjem, hvor der ud over min veninde også boede en to-årig Amerikansk bulldog tæve, som ikke fandt sig i noget. Dette førte en masse konfrontationer med sig hundene imellem, og det blev for meget for min veninde til sidst.
Efter et par lange overtalende samtaler med min mand, blev han og jeg enige om at tage Noller, men de første måneder skulle være en prøveperiode, for skete der ingen fremskridt i hans dominerende adfærd, ville vi ikke beholde ham.
I efteråret 2007 søgte jeg på internettet for nærliggende hundeskoler og efter at have kigget lidt på SOR Hundeskole, besluttede jeg mig for at ringe Lise op. Jeg havde nemlig hørt fra flere, at ikke alle hundeskoler vil have kamp-/muskelhunde på sine hold, og jeg ville ikke have hund, hvis jeg ikke havde mulighed for at få råd og vejledning med træningen af hunden. Noller var en blanding af en amerikansk bulldog og rottweiler.
Jeg havde en lang og lærerig snak med Lise, som gerne ville have os på sit Pack Bonding 1 hold, og jeg fik svar på en masse spørgsmål omkring hundeadfærd. Det, jeg blev mest overrasket over, var, at kastrerede hanhunde ikke nødvendigvis bliver mindre aggressive og dominerende, - de reagerer bare ikke på tæver i løbetid.
Jeg hentede Noller d. 16. november 2007. De første måneder gik jeg med Noller i sådan en grime, som skulle gøre det nemmere at holde hunden, hvis den trak. Det var det også, men det lærte ikke hunden, at den ikke skulle trække eller kaste sig over imod forbipasserende hunde og mennesker. Indenfor var der ingen problemer med Noller. Han lærte hurtigt, at han skulle være på gulvet, og møblerne var til mennesker, og at der ikke var nogen grund til at gø, når der var lyde på opgangen.
Den første gang, jeg var til hundetræning, havde Noller sin grime på, og efter at han havde rejst sig på bagbenene og kastet sig ud for at hilse, spurgte Lise meget direkte, om grimen virkede efter hensigten, altså om hunden ikke trak, men det gjorde han jo. Næste gang jeg kom til træning havde jeg skiftet grimen ud med et halsbånd.
Noller var meget ivrig og lærevillig, og da Pack Bonding 1 sluttede, kunne han gå pænt i snor uden at trække, kende forskel på ja og nej, samt en masse andre øvelser Lise viste for os. Jeg skyndte mig dog at melde os til Pack Bonding 2, for der måtte være mere at lære både for Noller og mig.
På Pack Bonding 2 lærte vi at store grønne områder betyder leg, og det var ikke kun hunden, der skulle lære det. Jeg har flere gange fået af vide, at jeg skulle være mere levende og bruge kroppen mere til at signalere til hunden, at det her med bolden bare var det bedste i verden. Og selv om jeg synes, at det var det, jeg signalerede, kunne jeg godt se forskellen på Nollers engagement i legen, når jeg skabte mig endnu mere tosseglad.
For at holde fast i træningen med Noller meldte jeg os på Pack Bonding 2 igen og selv om nogle af øvelserne var de samme som første gang, var der altid nyt at lære for os begge og masser af finpudsning at arbejde med.
Trods et helt forår med træning, er der stadig en del at arbejde med hos Noller, og den største pukkel er at tackle hans usikre sind kombineret med meget dominerende adfærd over for andre hunde, især hanne r. Vores løsning er altid at holde ham i snor og skulle en løs hund komme over til os, prøver vi af komme Noller i forkøbet, så det ikke er ham, der jager den fremmede væk.
Det har været fantastisk at lære hos Lise og havde det ikke været for hende, havde vi ikke haft hund i dag.
Efterår 2008:
Grundet flytning pga. familieforøgelse, har vi måttet finde et nyt hjem til Noller. Hans slags (iflg. lejekontrakten hunde over 10 kg., som kan benyttes som kamp- eller brugshunde) er ikke velkomne.
Noller er sidst på sommeren flyttet til Korsør, hvor han i dag bor hos Brian, Betina og deres tre børn.