SOR Hundeskole

De fleste hunde er opportunister, hvad mad angår. De griber som regel enhver lejlighed og spiser næsten hvad som helst, når og hvor de kan komme til det.

I naturen har denne mekanisme en uhyre vigtig rolle, hvis dyret skal overleve. Her kan man ikke tillade sig at være kræsen. Her må man spise alt det, man kan komme til, når lejligheden byder sig. Nogle gange skal den vilde hunds mave endog fungere som "indkøbstaske", der bringer mad hjem til hvalpene i hulen.

Vores familiehund er stadig "vild", hvad mad angår, og en sund hund er derfor en hund med god lyst til at spise. Derfor er det også helt misforstået at fodre sin hund, i håbet om at den ikke mere skal være så "sulten".
Man skal her huske, at hundens mavesæk kan udvide sig meget mere end menneskers kan, - det er ikke meningen fra naturens hånd, at maven skal fyldes hver dag. Gør man det, bliver hunden hurtigt overvægtig.

Overvægt er en plage for hunden, og folk, som overfodrer deres hunde, er absolut ikke gode ved deres hunde! Tværtimod - overfodring kan helt på linie med underernæring kaldes for dyrplageri! Overvægt har de samme både kort- og langtidsvirkninger på hunde som på mennesker. Sløvhed, træthed og uoplagthed er nogle af de første virkninger af overfodring og overvægt.  Dårlig kondition, forringet velvære, forøget risiko for gigt, forøget risiko for albueleds- og hofteledsdysplasi, smerter i led og muskler, nedsat immunforsvar, sukkersyge mm. er de lidt mere langtidsvirkende gener. Nogle af disse følgevirkninger kan være totalt invaliderende for hunden.

Mange ejere af bestemte racer bliver ofte på udstillinger eller af opdrætteren opfordret til at overfodre deres hund, fordi de så kan komme nærmere racens idealudseende. Således har jeg oplevet hundeejere, som kommer og fortæller, at deres normalvægtige hvalp er "fundet" for tynd. Labradors, broholmere, mastiffer oa. "tunge" racer er nogle af de hunde, hvor jeg har hørt om og selv set dette fænomen.

Vi må som hundekyndige, - dyrlæger, veterinærsygeplejersker, hundeklippere, hundetrænere og opdrættere, gå imod denne trend og få folk til at forstå, at overfodring er et meget alvorligt problem, som man ikke skal se gennem fingre med.

Hundene kan ikke fortælle, hvordan de har det, og de kender ikke til følgevirkningerne af det, de gør. De kan kun stole på, at vi mennesker gør alt for, at de får det bedste liv, når vi nu kontrollerer det i den grad, vi gør.