SOR Hundeskole

På en ellers hyggelig gåtur, hvor jeg går med begge mine hunde løse hen ad en sti, kommer et ældre ægtepar kørende på cykel bag mig. Jeg opdager dem lidt senere, end jeg plejer, men ikke senere end jeg kan nå at kalde hundene til mig og dække dem af.

Når jeg går med hundene løse, holder jeg øje med mine omgivelser, så jeg kan nå at kalde hundene ind, inden de bliver til gene for andre.
Men selvom jeg både kalder hundene ind og dække dem af flere meter væk fra stien, før ægteparret når op til mig, råber manden på cyklen vredt til mig, at jeg skal holde hundene i snor, fordi han ”sgu før har haft ”sådan en” efter sig”. Jeg når lige at råbe tilbage, at hvis der er noget, han gerne vil sige til mig, synes jeg, han skal stoppe, men som forventet cykler parret bare forbi, mens jeg står tilbage, vred og med en følelse af i den grad at blive uretfærdigt overfuset.

Hvad bilder han sig ind ? Her går jeg dagligt og lægger så meget energi og arbejde i at få velopdragne og lydige hunde. Jeg udviser ethvert rimeligt hensyn til andre forbipasserende, når jeg går tur. Hundene gjorde også 100 % prompte, som de blev bedt om, og så skal man alligevel udsættes for den slags ubehageligheder! Jeg kunne af og til i sådanne tilfælde have lyst til at lade 2 og 5 være lige og gøre som ham og lade min frustration gå ud over de næste uskyldige cyklister eller andre uskyldige forbipasserende ved ikke at kalde mine hunde til mig. Det gør jeg selvfølgelig ikke!

Jeg oplever med jævne mellemrum sådanne overfusninger, og jeg kan selvklart ikke lade være med at tænke over, hvad der får folk til at reagere sådan. Svaret er selvfølgelig indlysende, - nemlig frygt.
Ingen tvivl om, at det er en overordentlig ubehageligt og til tider meget angstfremkaldende oplevelse at have en forfølgende hund efter sig, - hvad enten den er aggressiv eller ej. Hvad jeg dog synes er meget uacceptabelt er måden, hvorpå disse ”ofre” efterfølgende kan få sig selv til at afreagere på tilfældige uskyldige hundeejere. Det er mangel på moral og hensyntagen at lade sin hund løbe løs, hvis den forfølger eller løber op til forbipasserende, - mennesker såvel som andre hunde, men det er så sandelig også mangel på samme, når man efterfølgende overfuser tilfældige hundeejere.

Nogle mennesker tror, at det er ulovligt at have sin hund løs på almindelige steder så som villafortove og stier. Det er det generelt ikke.
I hundeloven står der i § 3. :

(Citat hundeloven §3) I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem.

Hundeloven levner dog mulighed for, at de lokale politimyndigheder kan bestemme anderledes :

(Citat hundeloven §3, stk. 2. ) I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.

Hvis man vil vide, om der i ens lokalområde er en politivedtægt, som ophæver den almindeligt gældende lov om løse hunde (se det første citat ), må man henvende sig til det lokale politi.

Men ét er lovgivning, - et andet er almindelig hensyntagen og moral.
Når man har behov for at overfuse og afreagere på fremmede hensynsfulde hundeejere med velopdragne hunde, hænger det sandsynligvis sammen med, at man ikke selv har formået eller turdet sige fra overfor dem, man burde sige fra overfor. Jeg ser generelt ingen forskel på ham, som overfuser folk verbalt og ham, som lader sin hund gør ”jobbet” for sig. Begge typer mennesker opfører sig hensynsløst og asocialt uden fornemmelse for situationen.

Man kan selvfølgelig kun have forståelse for, at folk bliver utrygge ved synet af to løse schæferhunde, hvis man lige har oplevet en anden schæferhund forfølge eller sågar overfalde én. Spørgsmålet er imidlertid, om det er rimeligt at straffe alle hundeejere kollektivt ved at påbyde line på alle hunde, fordi der er nogle hundeejere, der vælger ikke at følge hundeloven og slipper deres hunde løs, selvom de ikke har styr på dem, til gene for forbipasserende. Og endelig, - hvorfor tror man, at yderligere lovgivning på området vil hjælpe ? Det er jo i forvejen lovbrydende folk, man ønsker at henvende sig til, og når den ene lovgivning ikke får dem til at opføre sig ordentligt, hvorfor skulle en anden lovgivning så kunne gøre det?

Det, som gang på gang undrer mig, er den overbærenhed, som folk udviser overfor disse asociale, hensynsløse hundeejere, som lader deres hunde terrorisere forbipasserende. Vi har alle i et samfund pligt til at gøre, hvad vi hver især kan, når vi bliver udsat for løse, aggressive ulydige hunde og deres ejere. Hvem bliver det næste offer for sådan en hund, hvis du ikke reagere og gør dit til at få sådan en hundeejer stoppet ? Dit barn, din nabos barn, dig selv eller din egen hund ?

Der er ingen undskyldning for ikke at have styr på en voksen hund, hvis man slipper den løs. Alle hunde uanset race kan lære at komme sikkert, når der bliver kaldt, det er kun et spørgsmål om, hvilken metode, man benytter til indlæring og hvor ihærdigt, man går ind for sagen.

Hvis man vil udvise den rette ansvarlighed og hundevenlige holdning, er det klart mit råd, at ”stikke en finger i jorden”, såfremt man møder en løs ulydig hund. Er hunden meget ung og ellers harmløs, vil jeg nøjes med at snakke med hundeejeren om det uhensigtsmæssige og ulovlige i at have hunden løs, og såfremt jeg mærker en imødekommende hundeejer evt. fortælle lidt om den metode, jeg selv benytter. Er hunden derimod ældre og knap så harmløs skruer jeg så absolut ”bisserne på”, og med henvisning til hundelovens bestemmelser om løse hunde, gør jeg det klart for hundeejeren, at han/hun overtræder loven groft ved ikke at have ordentligt styr på en potentiel farlig hund, og at jeg ved gentagelsestilfælde ser mig nødsaget til at melde vedkommende til politiet. I sådan et tilfælde vil jeg under alle omstændigheder altid skriftligt såvel som telefonisk indberette episoden til politiet således at de har en stærkere sag, såfremt det skulle ske igen.

Det er vigtigt at forstå, at man på ingen måde gavner nogen som helst ved at se igennem fingre med sådanne episoder. Det er også vigtigt at meddele, at en evt. indberetning til politiet ikke har noget med hævn at gøre, men en af de eneste metoder vi voksne mennesker har til at ”opdrage” lidt på hinanden. At se igennem fingre med et overfald fra en anden hund er i mine øjne en kujonagtig handling som kun kan resultere i flere ofre, - forulempede mennesker såvel som forulempede hunde.