SOR Hundeskole

Den gør ikke noget!

Mon nogen kan nikke genkendende til denne sætning ? Dét vil jeg tro, de fleste hundeejere kan. Det er nok nemlig den hyppigste sætning, man hører, når man som hundeejer kommer gående, og en fremmed løs hund ude af ejers kontrol kommer drønende op imod ens egen hund og en selv.

Nu er det ikke alle hundeejere med løse ukontrollerbare hunde, som har den ”høflighed” på denne måde at informere om deres hunds adfærd, inden de lader den løbe op i hovedet på andre. Som regel hører man ikke noget, men kan bare se til at endnu en løs ikke-indkaldssikker hund er på vej.

Den slags møder resulterer jo ofte i, at man som ”modtager” af en sådan frembrusende, fremmed hund tillader sig at påtale det upassende møde, men som regel står ejere af den slags hunde total blanke med et ”åbent ansigt” a la hvilken-planet-er-du-beamet-ned-fra og kvitterer med et……..”Slap aaaaaaa, - der skete jo ikke noget”.

”Den gør ikke noget” og ”Der skete ikke noget” er noget nær så langt væk fra sandheden, man kan komme. Folk, som benytter sig af den slags undskyldninger for deres egen manglende evner udi…………..ja, hvor skal man begynde…….…….…..udgør et kæmpe problem for andre hundeejere og deres hunde.

Tryghed og energi.

Hunde opbygger særligt tætte relationer til deres nære, dvs. ejere og evt. andre hunde i familien og måske lidt mere perifere bekendtskaber så som faste træningspartnere eller gå-tur-”venner”. Tryghed er lige så vigtig for hunde som for mennesker!

En relation hund og hund imellem opbygges gennem gentagne møder, samvær og dermed kendskab til hinandens grænser og reaktionsmønstre.

Et meget kort og evt. voldsomt møde er kun med til at stresse en hund. I værste fald reagerer den ved at underkaste sig ( i angst/usikkerhed ) eller ved at udvise aggression. Alene dén energi, hvormed den fremmede hund kommer, er udslagsgivende for modreaktionen.

Kommer den fremmede hund med en relativ voldsom energi, som de fleste hilseglade, ikke-indkaldssikre, overivrige hunde er i besiddelse af, så vil dét alene afstedkomme en modreaktion.

De fleste hundeejere ved heller ikke, hvordan de skal værne deres egen hund mod disse vildfarne hilsetosser. Der er mange skrøner og ”gode råd” i omløb, som jeg aldrig ville benytte mig af. Hvis en hund gang på gang oplever, at andre hunde på den måde har ”fri adgang” til den, kan det skade dens forhold til ejeren. Ejeren bør jo altid beskytte sin hund, og hvis hunden gang på gang oplever, at ejer enten står handlingslammet eller blander sig på en ineffektiv facon, så mister hunden sin tillid til sin ejer, hvilket kan resultere i en voksende modreaktion mod fremmede hunde.

Derfor ”gør” en hund, som kommer løbende op i hovedet på en anden hund, ALTID ”noget”!

Tidligere erfaringer

En hunds reaktion ift. andre hunde afhænger også af, hvilke oplevelser den tidligere har haft. Har en hund gentagne gange oplevet ukontrollerbare hunde, som alene eller i flok kommer løbende op til den, er dét i sig selv en ubehagelig, stressende oplevelse, og for hver gang en hund oplever dette, vil dens tolerancetærskel overfor andre hunde mindskes. Ét enkelt voldsomt møde kan risikere at ændre en hunds adfærd negativt.

Det er bl.a. derfor at besøg i hundeskove, hvor der traditionelt ingen styring er på hundene, ofte resulterer i præcist det modsatte af, hvad man ønskede, - og man ender op med en en hund, som udvikler intolerance overfor eller stress i forbindelse med andre hunde.

En hund behøver ikke at have været bidt for at have oplevet et overfald. Alene energien, hvormed den anden hund kommer, kan være nok til at intimidere i en grad, så hunden føler sig overfaldet, og så nytter det altså ikke, at der står en tåge-Åge af en ejer 50 m. væk og råber ”Den gør ikke noget!”

For jo, - det ”GØR” den jo tydeligvis!

Den ansvarlige hundeejere

At drage omsorg for sin hund handler jo om at give hunden oplevelsen af, at den er tryg. Når man gang på gang som ejer oplever, at andre hundeejere er ligeglade og bare lader deres hunde løbe op i hovedet på ens egen, - og når man oplever følgevirkningerne hos sin egen hund, ja, så afstedkommer det jo også usikkerhed, anspændthed og utilpashed hos én selv.

Fornemmelsen af selv at være tryg daler, - fornemmelsen af, at man hele tiden skal gå og være ”på vagt”, fordi man ikke ved, om der nu igen kommer nogen, breder sig.

Så JO – DIN løse, ikke-indkaldssikre, opsøgende hund GØR faktisk noget !!!!!

Under træning

Mange hundeejere går ikke ”bare” tur, - de bruger også tiden til at opbygge og udbygge det gode indholdsrige samvær med deres hund ved at træne den.

Under træningen kræves det, at hunden holder fokus, og at man også selv kan koncentrere sig om sin hund og den opgave, man træner hunden i.

At stå dybt koncentreret og så PLUDSELIG opleve, at en fremmed hund kommer stormende, er om muligt endnu mere belastende, netop fordi man går i sin egen ”osteklokke” af koncentration.

Alene den bratte ændring i stemningen, der uværgeligt sker, når en fremmed hund på den måde presser sig på, er enormt ødelæggende for hundens og ejerens evne til at kunne arbejde sammen.

Selv på mange træningspladser findes der desværre trænere og hundeejere, som ikke forstår, hvor grundlæggende vigtigt det er, at hund og fører føler sig trygge.

Jeg har utallige eksempler på, at folk er stoppet til træning i klubber eller hos private, fordi trænere / adfærdsbehandlere ikke formår at skabe et trygt undervisningsmiljø.

Så JO – DIN løse, ikke-indkaldssikre hund GØR i dén grad noget !!!!!

Socialisering

Jeg har hørt, hvordan ejere af ikke-indkaldssikre, hilsetossede hunde lynhurtigt får ”den vendt” til, at det er den anden hunds problem, for den er jo ikke ”ordentligt socialiseret”, hvis den ikke kan klare, at en hund, som ikke ”gør noget”, kommer brasende op i hovedet på den.

Jeg kan ikke klart nok understrege, at HVIS man siger sådan, SÅ giver man på tydeligste vis udtryk for, at man ikke har særlig meget forstand på hundeadfærd, - og jeg vil samtidig sætte et stort spørgsmålstegn ved ejers empatiske evner.

Uanset socialiseringsgrad vil det altid være sådan, at en hund ikke ”kan med” / ”kan lide” samtlige andre hunde. Det er utopi at tro, at alle hunde ”kan med” alle andre hunde.

End ikke mennesker, som vi gør en årelang indsats for at udvikle sociale kompetencer hos, ”kan” med alle andre mennesker. Så at skyde folk i skoene, at de har ”socialiseret” deres hund dårligt, fordi hunden tillader sig at reagere på en vild, understimuleret, uopdragen hund, er fuldstændig forkert og forvrænget.

Højst sandsynligt er det derimod den fremmede hund, som er dårligst socialiseret, fordi den ikke kender til andre hundes normale grænser, hvis den tror, den vil blive hilst velkommen, når den kommer brasende i fuld firspring med en ”mig-mig-mig-attitude”. Det samme kan vist med rette siges om dens ejer.

”Den har godt af det.”

Skulle man stå med en hund, som virkelig siger meget kraftigt fra overfor tilløbende løse hunde, så må man jo næsten korse sig, når man på......….... ”Den gør ikke noget”,......…... råber tilbage : ”Ja, men dét gør min!” , ..........og man så får svaret : ”Så kan min lære det, - det har den godt af” !!!!!!

Hallo……….MIN hund er ikke sat i verden for at opdrage på DIN hund, - det er din opgave som hundeejer at opdrage din egen hund, - det er ikke andre folk eller deres hunde, som skal løfte dén opgave. Det er ganske simpelthen ansvarsløst.

Og igen, - en hund, som igen og igen og igen oplever at skulle ”sige fra” overfor en fremmed hund, udvikler kun mere og mere intolerance.

Så JO – DIN løse, ikke-indkaldssikre hund GØR virkelig noget !!!!!

Det lovmæssige

Endelig, som en sidste lille, men aldeles ikke helt ubetydelige note, så ER det altså ulovligt at slippe sin hund løs, hvis ikke man kan kalde den sikkert til sig. Hvis “worst case scenario” skulle være ude, kan man nemt forestille sig en hundeejer med en løs indkaldssikker og veltrænet hund under en gåtur eller en træningssceance blive udsat for sådan en fremmed tilløbende, påtrængende hund. Forestiller man sig så, at der på baggrund af den tilløbende hunds påtrængenhed opstår et slagsmål mellem de to hunde, og den fremmede hund får tildelt et bid, så kan det i værste fald ende med, at ejer af den indkaldssikre og veltrænede hund, som ellers aldrig ville have bidt, hvis ikke den var blevet voldsomt provokeret, får et påbud ( mundkurv + 2 m. line i alle situationer, - også under træning ) eller sågar en tvangsaflivning. Dette var nemlig præcis, hvad der skete for en ejer af en dejlig, veltrænet schæfer-hanhund, som var en del af Danmarks Civile Hundeførerforenings eftersøgningstjeneste, da den under en træningssceance var så uheldig at blive antastet af en fremmed løs rhodesian rigdeback-han, hvis ejer var uden for synsvidde.

Så JO - DIN løse, ikke-indkaldssikre hund GØR VIRKELIG noget !!!!!

Konklusion

Så når du som ejer til en opsøgende, ikke-indkaldssikker hund synes, at din hund ikke ”gør noget”, så tro om igen!

Det ER dig, som er helt gal på den både set ud fra en hundepsykologisk synspunkt, udfra et menneskeligt hensynsmæssigt synspunkt, udfra et træningsmæssigt synspunkt og udfra et lovmæssigt synspunkt.

Så når du som hundeejer føler dig forurettet, - på din hunds og egne vegne, når du oplever en fremmed hund opsøge dig og din hund, så er du i din FULDE ret.

Løse, ikke-indkaldssikre opsøgende hunde ”GØR” noget! Stop det! Stop det både på træningspladserne og luftestederne.

Lise Lindegaard Andersen
September 2017