SOR Hundeskole

af hundeejer Stine Lykke Hansen, april 2008

Min første oplevelse var i en jagtforening, hvor jeg gik med min gravhund Sif. Her fik alle hundene frikvarter (som vi alle kender = gys!). Sif blev tumlet godt og grundigt af alle de store hunde, der naturligvis er i en jagtforening. Det har i dag har resulteret i, at hun altid lægger sig om på ryggen og overgiver sig, når andre hunde nærmer sig ;o/

Alle blev stillet op på en lige linie, og så var det ellers 3 skridt frem – sit, 3 skridt frem – sit, og diverse former for håbløse indkald og gå pænt metoder.

Så har jeg prøvet hundetræning i en politihundeforening – igen var det alle op på en lige linie, og så træner vi alle sammen det samme og i samme tempo…

DKK udbyder træning, så man bliver dygtig til at gå i udstillingsring. Se, det var altså også en oplevelse sammen med Sif ;o)) Aldrig er jeg blevet korrekset så meget mht. min måde at opmuntre min hund og i min tøjstil, når jeg skulle på udstilling. Det var så heller ikke lige mig. Jeg vil hellere have en super glad hund, der kikker på sin mor og tænker: ”Hende der gider jeg godt at være sammen med”, - så er jeg sådan set ligeglad med, om jeg skal stritte med arme og ben og sige sjove lyde og have det forkerte tøj på.

Nanna kom ind i vores liv for 2 år siden. En dejlig labrador-tøs med masser af krudt i måsen, så jeg ville gerne finde noget super hundetræning til hende og jo ikke mindst os selv.

Min mand og Nanna startede i Hvalsø Hundevenner på hvalpeholdet og det var rigtig godt med en masse leg, aktivering, udfordringer og stilleleg. I mellemtiden gik jeg og Walter til agility, som jo er super sjovt. Sif måtte så sidde i bilen og kikke på.

Nu var spørgsmålet så, hvor jeg skulle træne lydighed med Nanna. Vi valgte at starte i Hvalsø Hundevenner, og det var egentligt ok, og alligevel var det ikke det, jeg søgte. Her blev hundene sat udenfor i snor, når vi mennesker skulle undervises, hvilket jo naturligvis resulterede i en masse piveri, gøen og filtrede hundesnore. Må indrømme at jeg meget tit gik ud og kikkede til Nanna. Træningen var mere mindet på, at hundene skulle op til en prøve, end det egentligt var lydighed, der blev trænet, så vi stoppede før tid.

I hele denne periode havde jeg søgt mange steder på Internettet efter noget andet hundetræning, og pludselig dukkede SOR Hundeskole op.

Jeg læste på hjemmesiden og lagde det lidt væk igen, men det blev ved at pirre min nysgerrighed – så jeg var jo nødt til at prøve denne mystiske Pack Bonding metode. Nanna og jeg tilmeldte os i januar måned på Pack Bonding 1, og nu har vi meldt os på Pack Bonding 2.

Lises hundetræning er simpelthen ikke mindre end genial!

Udover at hundene lærer at opføre sig ordentligt, gå pænt, ikke snuse til andre, følge os i alle bevægelser, sit-dæk-stå, søge osv. osv., så lærer hun os to-benede at læse vores hunde, diverse knurrelyde, smaskelyde og hurtige bevægelser, til stor morskab for alle.

Jeg kan slet ikke finde ord til alle de roser, du burde have, Lise. Jeg har fortalt alle om din træning og din skønne ligefremme måde at være på.

Jeg ville ønske, at alle hundetrænere, instruktører, og hvad de nu kalder sig, vil tage din form for træning til sig.

Hver gang jeg ser folk, der går med deres hund, og hunden styre det hele, så har jeg lyst til at stoppe dem og fortælle dem, hvordan de kunne gøre ….. men det går nok ikke :o)

Jeg ved i hvert fald, at jeg/vi er landet det helt rigtige hundetrænings-sted, og fremover vil al træning foregå hos dig og med dine metoder.

Tusind tak for din dejlige måde at undervise os hunde-elskere på!

Kærlige tanker fra Nanna og Stine Lykke Hansen.